Betingelser
Denne konkurrence afholdes af Feriepartner Danmark:
Feriepartner Danmark A/S
Mynstersvej 5
DK-1827 Frederiksberg C
Konkurrencen er ikke købsbetinget og løber fra 1.-24. december 2023.
Ansatte hos Feriepartner Danmark samt medlemmer af disses husstande må ikke deltage i konkurrencen.
For at deltage i konkurrencen, skal du klikke på linket i den mail du modtager, finde dagens låge og besvare spørgsmålet. Svarer du rigtigt på spørgsmålet, deltager du i lodtrækningen om dagens præmie.
Du kan kun deltage i konkurrencen en gang. Du er med i konkurrencen, når vi har modtaget din tilmelding.
Ved mistanke om snyd forbeholder vi os retten til at ekskludere brugere uden varsel.
Vi betaler gevinstafgift af de udloddede præmier. Præmierne er dermed skattefri for modtagerne. Præmierne kan ikke overdrages eller ombyttes til kontanter.
Vinderen udtrækkes blandt alle korrekte svar fra den danske og tysksprogede julekalender. Vinderen får direkte besked pr. mail og hans/hendes fornavn og første bogstav af efternavn vil blive offentliggjort i den pågældende låge i julekalenderen.
For at kunne modtage præmien skal vinderen oplyse fulde navn og adresse af hensyn til gældende skatteregler og til at præmien sendes direkte hjem til vinderen. Svarer vinderen ikke inden for 7 hverdage, udtrækkes en ny vinder.
Hvis en præmie ikke kan leveres og kommer retur, forbeholder vi os retten til at vælge en anden vinder. Hvis der ikke modtages svar, forbeholder vi os retten til at trække præmien tilbage og trække en ny vinder. Vi har ingen forpligtelser over for den tidligere udvalgte vinder, der ikke har svaret i tide.
Præmien sendes til vinderen inden for 14 hverdage og kan ikke ombyttes til kontanter.
Vi er uden ansvar for præmiens leveringstid med eksternt postforsendelsesfirma. Vi forbeholder os retten til løbende at revidere regler og kan ændre reglerne, såfremt det skønnes nødvendigt. Vi er ikke ansvarlige for at gøre opmærksom på eventuelle fejl og mangler.
Vi afholder alle præmieafgifter. Skulle en person, som følge af præmierne, pådrage sig et skattemæssigt ansvar eller et ansvar i forbindelse med sociale ydelser, fraskriver vi os ethvert ansvar i den forbindelse.
PERSONDATAPOLITIK
VILKÅR OG BETINGELSER FOR BRUG AF JULEKALENDEREN
Brugen af Feriepartners julekalender er underlagt nedenstående betingelser. Såfremt du ikke kan acceptere betingelserne, beder vi dig forlade julekalenderen uden at gøre yderligere brug af denne.
ANSVARSFRASKRIVELSE
Julekalenderen kan indeholde links til andre hjemmesider tilvejebragt af tredjemand, over hvilke vi ikke har kontrol. Vi er ikke ansvarlige for tilgængeligheden eller indholdet af tredjemands hjemmesider. Denne persondatapolitik gælder ikke disse sider. Du bør derfor kontakte disse sider direkte for oplysninger om deres persondatapolitik, herunder databehandlingsprocedurer. Vi tager alle rimelige forholdsregler for at sikre, at julekalenderen ikke indeholder virus, orm, trojanske heste eller lignende. Vi kan imidlertid ikke garantere, at julekalenderen er fri for sådanne skadelige programmer, som er modtaget fra julekalenderen eller via filer, som kan downloades fra websitet. Vi kan endvidere heller ikke garantere, at julekalender er fuldstændigt beskyttet mod hacking eller lignende.
NYHEDSBREV
Hvis du er tilmeldt vores nyhedsbrev, kan du altid afmelde dig ved at klikke på afmeld-linket i bunden af hver mail.
PERSONDATAPOLITIK
Vi foretager registreringen af dine personoplysninger med det formål at opfylde vores aftaler med dig, dvs. for at kunne levere den service og de ydelser, som du vælger at aftage hos os. Dette gælder uanset om indsamling af oplysningerne er sket på vores hjemmeside (feriepartner.dk) eller hos en af Feriepartner-virksomhederne.
Vi indsamler kun de almindelige oplysninger, der er nødvendige for at sikre, at du modtager en professionel og korrekt behandling, eller som er nødvendige for at optimere vores hjemmeside og vores ydelser i øvrigt. Vi indsamler som udgangspunkt ingen følsomme personoplysninger.
Vi indsamler kun dine kontaktoplysninger (såsom navn, adresse, telefonnummer, e-mail adresse o. lign.), når du frivilligt opgiver disse oplysninger til Feriepartner. Dette kan eksempelvis være i forbindelse med, at du ønsker at leje eller udleje en feriebolig via Feriepartner, tilmelding til vores nyhedsbreve, katalogbestilling, deltagelse i en af vores konkurrencer eller køb af vores ydelser i øvrigt.
Når du lejer eller udlejer en feriebolig via Feriepartner har vi behov for yderligere oplysninger, såsom dine kontooplysninger. Du vil i den forbindelse modtage mere information om vores persondatabehandling i disse situationer.
Vi opbevarer de indsamlede personoplysninger, så længe det er nødvendigt af hensyn til Feriepartners levering af den pågældende service samt de relevante ydelser og under hensynstagen til de gældende forældelsesregler i Danmark.
Feriepartner videregiver ikke dine kontaktoplysninger til tredjemand uden dit samtykke, dog kan Feriepartner videregive dine oplysninger til selskaber koncernforbundet med Feriepartner eller til eksterne it-leverandører (databehandlere), jf. nedenfor, i den udstrækning dette er relevant for, at vi kan varetage vores relation og samarbejde med dig. Herudover kan vi videregive dine personoplysninger til offentlige myndigheder, hvis det kræves i henhold til lovgivningen.
Feriepartner anvender eksterne leverandører af it-ydelser, som vil have adgang til og behandle dine personoplysninger på vegne af Feriepartner. Feriepartner anvender eksempelvis eksterne it-leverandører til at fremsende vores nyhedsbreve. Hvis en ekstern leverandør behandler dine personoplysninger uden for EU/EØS, vil dette i overensstemmelse med GDPR, herunder eksempelvis på baggrund af EU/US Privacy Shield ordningen eller EU-Kommissionens standardbestemmelser. Hvis du vil vide mere herom, er du velkommen til at kontakte os på info@feriepartner.dk.
Feriepartner behandler dine personoplysninger på et af følgende grundlag: (1) du har givet samtykke til behandling af personoplysninger til et eller flere specifikke formål (GDPR art. 6, stk. 1, litra a), (2) indgåelse eller opfyldelse af din aftale med Feriepartner (GDPR art. 6, stk. 1, litra b), (3) for at overholde en retlig forpligtelse, som påhviler Feriepartner (GDPR art. 6, stk. 1, litra c) og/eller (4) hensynet til Feriepartners legitime interesser, jf de formål der er beskrevet ovenfor (GDPR art. 6, stk. 1, litra f). Der kan desuden være situationer hvor Feriepartner behandler personoplysninger af hensyn til tredjemands legitime interesser i forbindelse med de formål, der er beskrevet ovenfor, medmindre hensynet til kundens interesser vejer tungere (GDPR art. 6, stk. 1, litra f).
Du kan til enhver tid få information om de oplysninger, Feriepartner behandler om dig ved at kontakte os på info@feriepartner.dk.
COOKIES
Cookies hjælper os med at give dig den bedste oplevelse på sitet. Du kan læse mere om brugen af cookies på vores hjemmeside her.
BESKYTTELSE AF PERSONOPLYSNINGER
Hos Feriepartner tager vi IT-sikkerhed og datasikkerhed meget alvorligt. Vi vurderer derfor løbende vores IT-og datasikkerhed med henblik på at sikre, at dine personlige oplysninger til enhver tid opbevares både forsvarligt og fortroligt hos Feriepartner.