KONTAKTOPLYSNINGER
Det Danske Klasselotteri A/S
Rådhuspladsen 2
1550 København V
CVR: 15976578
Tlf.: 3314 0900 (Alle hverdage er telefonen åben mellem 8:30-18:00)
E-mail:
kundeservice@klasselotteriet.dk
Konkurrencen afholdes af Det Danske Klasselotteri A/S, herefter benævnt 'Klasselotteriet'.
Ved tilmelding og brug af Klasselotteriets konkurrencer accepterer du nedenstående betingelser.
VILKÅR OG BETINGELSER FOR KLASSELOTTERIETS JULEKALENDER-KONKURRENCE
Konkurrencen åbner for tilmelding 17. november og løber til og med 24. december 2020. Når du tilmelder dig konkurrencen, tilmelder du dig daglige e-mails med link til dagens konkurrencespørgsmål. Du kan til enhver tid afmelde dig de daglige e-mails med link til dagens konkurrencespørgsmål ved at klikke på afmeld-linket i bunden af hver e-mail. Hermed afmelder du dig både konkurrencen og de daglige e-mails med link til dagens konkurrencespørgsmål. Afmeldte deltagere indgår ikke i efterfølgende lodtrækning om konkurrencepræmier.
Efter tilmelding deltager du i perioden fra 1. til 24. december i konkurrencen om dagspræmier ved at klikke på linket i dagens e-mail og besvare dagens spørgsmål korrekt. Du kan aktivt deltage (besvare dagens spørgsmål) i konkurrencen en (1) gang hver dag fra 1. til 24. december 2020.
Du deltager automatisk i konkurrencen om at vinde konkurrencens hovedpræmie. For hver dag du aktivt deltager i konkurrencen (besvarer dagens spørgsmål) fra 1. til 24. december 2020, optjener du et lod i konkurrencen om at vinde konkurrencens hovedpræmie. Jo flere konkurrencelodder du har efter konkurrencens afslutning, jo større chance har du for at vinde konkurrencens hovedpræmie.
VINDERE OG PRÆMIER I KLASSELOTTERIETS JULEKALENDER-KONKURRENCE
Hver dag fra 1. til 24. december 2020 trækkes der lod om konkurrencens dagspræmier. Dagspræmierne (74 stk. i alt) omfatter følgende kontante præmier: 500 kr. (2 stk), 1.000 kr. (21 stk.), 1.250 kr. (42 stk.), 1.500 kr. (6 stk.), 3.000 kr. (2 stk) og 4.000 kr. (1 stk).
Konkurrencens hovedpræmie (1 stk. i alt) omfatter følgende kontante præmie: 25.000 kr.
Vinderen af konkurrencens hovedpræmie findes ved lodtrækning senest 4. januar 2021 blandt alle registrerede konkurrencedeltagere.
Vinderne af konkurrencens dagspræmier og hovedpræmien modtager ind for de nærmeste følgende hverdage en vinderbesked fra Klasselotteriet via e-mail.
Senest den efterfølgende hverdag bliver vinderne offentliggjort på konkurrencens præmieside med følgende oplysninger: Første bogstav af fornavn, efternavn, postnummer og by.
GENERELLE VILKÅR OG BETINGELSER FOR TILMELDING TIL OG BRUG AF KLASSELOTTERIETS KONKONKURRENCER
Tilmelding til og brug af Klasselotteriets konkurrencer er underlagt nedenstående betingelser. Hvis du ikke kan acceptere og herved give dit samtykke til betingelserne, beder vi dig forlade den aktuelle konkurrence uden at gøre yderligere brug af den.
Nærmere information om konkurrenceregler, præmier og værdiangivelse af præmier samt information om konkurrenceperiode og dato for offentliggørelse af konkurrencevindere fremgår af hver konkurrence. Klasselotteriets konkurrencer er ikke købsbetingede. Klasselotteriets konkurrencer er åbne for alle som er bosiddende i Danmark eller på Færøerne, og som er fyldt 18 år.
Når du deltager i Klasselotteriets konkurrencer, tilmelder du dig samtidig nyhedsbreve via e-mail fra Klasselotteriet. Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbreve via e-mail fra Klasselotteriet – fx ved at klikke på afmeldingslinket i bunden af Klasselotteriets nyhedsbrev. Du kan også afmelde dig Klasselotteriets nyhedsbreve via Klasselotteriets hjemmeside
her.
Du kan kun tilmelde dig hver konkurrence en (1) gang. Der kan være undtagelser, og det vil fremgå af betingelserne for hver konkurrence, hvis det er muligt at deltage i en konkurrence mere end en gang. Ved begrundet mistanke om snyd har Klasselotteriet ret til at udelukke deltagere af konkurrencen. Medarbejdere i Klasselotteriet samt deres husstande kan ikke vinde præmier i Klasselotteriets konkurrencer.
For at din deltagelse i hver konkurrence kan registreres, skal du huske at afgive de personlige oplysninger, der er angivet på konkurrencens tilmeldingsside og opfylde de til enhver tid gældende krav for at deltage i konkurrencen. Kravene for at deltage vil fremgå af hver konkurrence. Du deltager i hver konkurrence, når Klasselotteriet har registreret din deltagelse, og når kravene for deltagelse i konkurrencen er opfyldt. Klasselotteriets konkurrencer har en slutdato, som fremgår af hver konkurrence.
VINDERE OG PRÆMIER
Vindere i Klasselotteriets konkurrencer findes ved automatisk og tilfældig lodtrækning blandt alle registrerede konkurrencedeltagere. Der kan være undtagelser, og det vil i så fald fremgå af den pågældende konkurrence.
Præmier i Klasselotteriets konkurrencer kan ikke overdrages til andre eller ombyttes til kontanter eller andre typer af præmier. Klasselotteriet kan ikke påtage sig ansvaret for eventuelle udgifter, der opstår i forbindelse med hver konkurrence eller præmierne, og da konkurrencepræmien leveres som en gratis præmie frafalder reklamationsretten. Klasselotteriet afholder gevinstafgiften efter gældende regler.
Vindere af Klasselotteriets konkurrencer modtager en vinderbesked fra Klasselotteriet via telefon, e-mail eller direkte via konkurrencesiden. Vinderne kontaktes af Klasselotteriet på det telefonnummer eller den e-mailadresse, som Klasselotteriet har registreret i forbindelse med deltagerens tilmelding til konkurrencen. Kontaktes vinderne af præmierne i Klasselotteriets konkurrencer via e-mail, skal vinderne efter nærmere anvisning besvare Klasselotteriets vinderbesked via e-mail. Besvarelsen skal indeholde vinderens navn, efternavn, adresse, postnummer, by og telefonnummer. Besvares vinderbeskeden ikke senest 14 dage efter modtagelse, forbeholder Klasselotteriet sig ret til at trække præmien tilbage og eventuelt trække en ny vinder blandt konkurrencens øvrige deltagere. Det samme gør sig gældende, hvis en præmie ikke kan leveres og kommer retur. Klasselotteriet har ingen forpligtelser over for den tidligere vinder. Ved at deltage i Klasselotteriets konkurrencer accepterer du samtidigt, at Klasselotteriet må offentliggøre dit fornavn, efternavn og by på de medier, som Klasselotteriet benytter, hvis du vinder. Alle vindere offentliggøres på Klasselotteriets liste over konkurrencevindere på klasselotteriet.dk efter hver konkurrences afslutning.
Klasselotteriet er ikke ansvarlig for eventuelle fejl eller forkerte oplysninger på Klasselotteriets konkurrencesider og i konkurrencerelaterede e-mails. Klasselotteriet kan ikke garantere kontinuerlig, uafbrudt eller sikker adgang til Klasselotteriets konkurrencesider, og kan ikke drages til ansvar for tilmeldinger, der bortkommer, bliver beskadigede, er ugyldige eller ulovlige. Spørgsmål vedrørende Klasselotteriets konkurrencer rettes til Klasselotteriet. Klasselotteriets kontaktoplysninger findes øverst på denne side.
LINKS
Der må ikke frames til Klasselotteriets konkurrencer. Det er tilladt at linke til Klasselotteriets konkurrencer på en loyal og ikke-konkurrerende måde.
IMMATERIELLE RETTIGHEDER
Klasselotteriets konkurrencer indeholder ophavsretligt beskyttet materiale og andet materiale beskyttet af andre immaterielle rettigheder. Du må alene benytte Klasselotteriets konkurrencer i overensstemmelse med de rettigheder, som lovgivningen giver dig. Enhver anden benyttelse kræver forudgående skriftlig tilladelse fra Klasselotteriet.
COOKIES
Klasselotteriet bruger cookies og lignende teknologi til at finde eventuelle fejl i forbindelse med Klasselotteriets konkurrencer og analysere din brug af dem. Cookies gør det samtidigt muligt for Klasselotteriet at frembringe indhold med størst mulig relevans for dig på de medier som Klasselotteriet benytter. Læs Klasselotteriets samlede
Cookiepolitik her.
PERSONDATAPOLITIK
Klasselotteriet er dataansvarlig for de stamdata, der indhentes. Ved registrering eller deltagelse i fx konkurrencer, samt ved køb af lodder indsamles typisk oplysninger om navn, adresse, postnummer, e-mailadresse og alder. Disse oplysninger indhentes for at kunne afholde konkurrencer, salg af lodder mv. Læs Klasselotteriets samlede
Persondatapolitik her.
VIDEREGIVELSE AF PERSONDATA
Personoplysninger afgivet på klasselotteriet.dk og Klasselotteriets konkurrencesider kan videregives til følgende samarbejdspartnere:
• Adform (adform.com)
• Facebook (facebook.com)
• Google (google.com)
• Lead:famly (leadfamly.com)
• Leverandører i forbindelse med levering af præmier til konkurrencevindere
• LiveAgent (ladesk.com
• Microsoft (msn.dk)
• Roger (roger.dk)
• Sitecore (sitecore.net)
• Sleeknote (sleeknote.com)
Videregivelse af personoplysninger til samarbejdspartnerne har intet andet formål end at sikre leveringen af samarbejdspartnernes tjenester/services i forbindelse med markedsføring af Klasselotteriet. Bortset fra i ovenstående tilfælde videregiver Klasselotteriet ikke data om den enkelte brugers anvendelse af tjenester/services på klasselotteriet.dk.
Du kan få nærmere oplysninger om de personoplysninger, som Klasselotteriet har registreret om dig ved at rette henvendelse til Klasselotteriet. Du finder Klasselotteriets kontaktoplysninger øverst på denne side. Du kan i den forbindelse uden betaling få rettet eventuelle ukorrekte oplysninger om dig eller bede om, at Klasselotteriet ophører med behandlingen af oplysninger om dig. Læs Klasselotteriets samlede
Persondatapolitik her.
Hvis du modtager e-mails eller andre meddelelser fra Klasselotteriet, og du ønsker at stoppe med dette, er du velkommen til at kontakte Klasselotteriet og give meddelelse herom. Du finder Klasselotteriets kontaktoplysninger øverst på denne side.
ANSVARSFRASKRIVELSE
Klasselotteriets konkurrencer kan indeholde links til andre hjemmesider tilvejebragt af tredjemand, over hvilke Klasselotteriet ikke har kontrol. Klasselotteriet er ikke ansvarlig for tilgængeligheden eller indholdet af tredjemands hjemmesider. Klasselotteriets persondatapolitik omfatter ikke disse sider. Du bør derfor kontakte disse sider direkte for oplysninger om deres persondatapolitik, herunder databehandlingsprocedurer.
Klasselotteriet tager alle rimelige forholdsregler for at sikre, at Klasselotteriets konkurrencer ikke indeholder virus, orm, trojanske heste eller lignende. Klasselotteriet kan imidlertid ikke garantere, at Klasselotteriets konkurrencer er fri for sådanne skadelige programmer, som er modtaget fra Klasselotteriets konkurrencer eller via filer, som kan downloades fra Klasselotteriets konkurrencer. Klasselotteriet kan desuden ikke garantere, at Klasselotteriets konkurrencer er fuldstændigt beskyttet mod hacking eller lignende.
LOVVALG OG VÆRNETING
Brugen af Klasselotteriets konkurrencer er undergivet dansk ret, og tvister, der udspringer af eller vedrører Klasselotteriets konkurrencer, skal behandles af de danske domstole.